TEMADAGE
ACTORS INC. har stor erfaring med at tilrettelægge individuelle løsninger, der forener underholdende samvær, med ny viden og en sund udfordring af samarbejdet. Vores speciale er at skabe et positivt, anerkendende rum, hvor enkle spilleregler gør, at alle kan byde ind. Formen åbner mulighed for at se nye og positivt overraskende sider af kollegerne.
TEMA EKSEMPLER
Kunsten at sige ja
Skuespilleren og improvisatorens regel nr.1: Sig ja. I idéudvikling og
kreativt samarbejde handler det om at åbne sindet og turde være tilstede og befrugte hinandens idéer i stedet for at sige nej. Via enkle underholdende kommunikations og improvisationsøvelser skærpes evnen til at være tilstede i det uforudsigelige spontane rum, hvor idéer bliver til, samt evnen til at lytte med et åbent sind og til at tolke andres kropssprog.
Teatersport
Keith Johnstone har udviklet en lang række enkle og effektfulde teatersportsøvelser, der handler om samarbejde og om at have et kreativt tankesæt. Øvelserne har f.eks. været brugt i ‘Så hatten passer' på tv.
En fantastisk underholdende vej til at samle en gruppe og få det uventede til at ske.
Det er kroppen der taler
Hvad siger du med dit kropssprog, og kan du læse andres tavse sprog?
Gennem enkle øvelser kan du teste og forbedre evnen til at aflæse andres nonverbale sprog og få større indsigt i, hvordan du selv bruger det.
Hvordan opfatter andre egentlig det jeg udtrykker med min krop og stemme?
Hvad giver høj og lav status?
Hvordan møder du andre?
Hvordan kan man bruge sin viden om status bevidst?
REFERENCE (DOWNLOAD)
pdf Reference
